Kilometersten / Milestones - preview (1 of 19)
image/_1_trekvart_miil_sten-01.jpg
1_trekvart_miil_sten-01.jpg
image/_2_miil_sten-01.jpg
2_miil_sten-01.jpg
image/_3_en_kvart_miil_sten-01.jpg
3_en_kvart_miil_sten-01.jpg
image/_4_en_halv_miil_sten-01.jpg
4_en_halv_miil_sten-01.jpg
image/_4_en_halv_miil_sten-02.jpg
4_en_halv_miil_sten-02.jpg
image/_4_en_halv_miil_sten-03.jpg
4_en_halv_miil_sten-03.jpg
image/_5_miil_sten-01.jpg
5_miil_sten-01.jpg
image/_5_miil_sten-02.jpg
5_miil_sten-02.jpg
image/_5_miil_sten-03.jpg
5_miil_sten-03.jpg
image/_5_miil_sten-04.jpg
5_miil_sten-04.jpg
image/_6_miil_sten-01.jpg
6_miil_sten-01.jpg
image/_6_miil_sten-02.jpg
6_miil_sten-02.jpg
image/_6_miil_sten-03.jpg
6_miil_sten-03.jpg
image/_6_miil_sten-04.jpg
6_miil_sten-04.jpg
image/_6_miil_sten-05.jpg
6_miil_sten-05.jpg
image/_6_miil_sten-06.jpg
6_miil_sten-06.jpg
image/_7_miil_sten-01.jpg
7_miil_sten-01.jpg
image/_7_miil_sten-02.jpg
7_miil_sten-02.jpg
image/_7_miil_sten-03.jpg
7_miil_sten-03.jpg
image/_7_miil_sten-04.jpg
7_miil_sten-04.jpg

next >>
|1|2|3|4|5|6|7|8|9|10|11|12|13|14|15|16|17|18|19|
Index / Home

Kilometersten og milesten

Allerede i starten af 1700-tallet påbegyndte man udmålingen og opstillingen af milesten langs kongevejene, og dette system blev udbygget og vedligeholdt helt frem til 1912, hvor de nye kilometersten officielt afløse milestenene. Ind til 1907 hvor Danmark besluttede at indførte metersystemet, der blev alle længder udmålt i mil, favne, alen, fod, tommer og linjer.

Det gamle målesystem med mil, favne, alen, fod, tommer og linjer var ikke særligt logisk opbygget, der gik f.eks. 12 tommer på en fod, men der gik kun to fod til en alen, og der gik hele 12.000 alen til en mil. Og for at det skulle være rigtigt forvirrende, var der også forskel på, hvor lang en mil var i forskellige lande. En dansk mil var f.eks. 7,532 km, og en norsk og svensk mil var 10,688 km.

Derfor var det et meget stort fremskridt, da metersystemet blev defineret af det franske videnskabsakademi i 1791. I Paris opbevares stadig en platin-iridium stang, med to mærker som markerer den nøjagtige længde på en meter. En meter er en ti-milliontedel af afstanden fra ækvator til den geografiske nordpol, målt på en linje der går gennem Paris. Metersystemet blev indført i Danmark ved lov den 4. maj 1907, og med ikrafttrædelsesdato 1. april 1912 - og det var ikke en aprilsnar.

Det indebar naturligvis store ændringer langs de danske veje, da man indførte metersystemet, alle de gamle milesten skulle erstattes af nye kilometersten. Det var et meget stort projekt, idet man opsatte en tonstung kilometersten for hver kilometer langs alle danske hovedveje, og gennem byerne var der tillige sten som markerede to - fire - seks og ottehundrede meter, det tog da også næsten 10 år at få lavet alle opmålingerne, og de efterfølgende opstillinger af kilometerstene.

Opstillingen af de nye kilometersten gik meget hårdt ud over de gamle milesten, de fleste steder blev de bare sløjfet og kørt hen til den nærmeste stenhugger, som så anvendte dem til andre formål, en del milesten er også endt på pladser, hvor de slet ikke hører hjemme, men er trods alt blevet bevaret på den måde, vi kan også glæde os over, at der er et lille antal milesten som er bevaret på deres oprindelige pladser, og de tilbageværende milesten er nu fredede kulturminder.

På Sjælland måles alle de store hovedveje ud fra København. Ved de gamle byporte, Vesterport på Rådhuspladsen, og ved Nørreport og Østerport står der en nul-kilometersten. På Fyn er Odense nul-punktet, og i Jylland er det de store købsteder Aalborg, Aarhus, Viborg, o.s.v., som der måles ud fra. På de mindre øer måles der ud fra havnebyen. I København er nul-punkterne udformet som smukt tilhuggede granitpæle, andre steder f.eks. i Odense er nul-punktet en 30 x 30 centimeter granitplade nedlagt i brolægningen på byens torv foran rådhuset.

Alle de gamle kilometersten i granit er utroligt smukke, de afspejler en stor sans for æstetik og kvalitet, og de vil jo sagtens kunne holde i mange tusinde år. På nogle vejstrækninger er de kilometersten som markerer 10 - 20 - 30 - o.s.v . kilometer en større udgave, hvor der også kan være indhugget afstanden til eller fra de nærmeste større byer. Og de få steder hvor der er en 100 kilometersten, der er de med både løver og hjerter indhugget i granitten.

Derfor er det også med stor beklagelse, at vi må konstatere, at plastikalderen og de sidste 30 - 40 års hastige udbygning og udvidelser af vejene har medført, at mange af de gamle kilometersten er blevet fjernet, og man har ikke en gang gjort sig den ulejlighed, at genopstille dem tæt på deres oprindelige placering. Mange kilometersten og hundredemetersten er også blevet flyttet til irrelevante placeringer, hvor de i dag bliver anvendt som husnumre.

Men aller hårdest er det gået ud over to - fire - seks og ottehundrede meter stenene, de er rub og stub blevet fjernet næsten alle steder, da de stod i vejen for en maskinel slåning af vejkanterne, det er kun nogle få steder i byerne, hvor de har fået lov til at blive stående, og der står de mange steder side om side med et moderne plastik eller metalskilt, med nøjagtig den samme angivelse

Men af historiske og æstetiske grunde må vi håbe på, at de tilbageværende kilometersten og hundredemetersten bliver fredet, så de kan få lov at blive stående. For erstatningerne, de hvide plastikstænger med reflekser, er bestemt ikke kønne at se på.

© 2011 Niels Riis Ebbesen

De gamle danske længdemål:
1 mil = 4.000 = favne = 12.000 alen = 7,532 km
1 favn = 3 alen = 6 fod = 1,883 m
1 alen = 2 fod = 24 tommer = 0,6277 m
1 fod = 12 tommer = 144 = linjer 0,3139 m
1 tomme = 12 linjer = 2,615 cm
1 linje = 2,18 mm