Lystfiskeri / Angling - preview (7 of 38)
image/_lystfisker-079.jpg
lystfisker-079.jpg
image/_lystfisker-080.jpg
lystfisker-080.jpg
image/_lystfisker-081.jpg
lystfisker-081.jpg
image/_lystfisker-089.jpg
lystfisker-089.jpg
image/_lystfisker-090.jpg
lystfisker-090.jpg
image/_lystfisker-091.jpg
lystfisker-091.jpg
image/_lystfisker-092.jpg
lystfisker-092.jpg
image/_lystfisker-093.jpg
lystfisker-093.jpg
image/_lystfisker-094.jpg
lystfisker-094.jpg
image/_lystfisker-095.jpg
lystfisker-095.jpg
image/_lystfisker-096.jpg
lystfisker-096.jpg
image/_lystfisker-097.jpg
lystfisker-097.jpg
image/_lystfisker-110.jpg
lystfisker-110.jpg
image/_lystfisker-111.jpg
lystfisker-111.jpg
image/_lystfisker-112.jpg
lystfisker-112.jpg
image/_lystfisker-113.jpg
lystfisker-113.jpg
image/_lystfisker-114.jpg
lystfisker-114.jpg
image/_lystfisker-129.jpg
lystfisker-129.jpg
image/_lystfisker-131.jpg
lystfisker-131.jpg
image/_lystfisker-132.jpg
lystfisker-132.jpg

<< previous / next >>
|1|2|3|4|5|6|7|8|9|10|11|12|13|14|15|16|17|18|19|20|21|22|23|24|25|26|27|28|29|30|31|32|33|34|35|36|37|38|
Index / Home

Biologerne hos DTU Aqua snylter på fisketegnsmidlerne

Efter min personlige mening, så er det probematisk, at det er DTU Aqua som er sat til at forvalte fisketegnsmidlerne.

Fisketegnet er oprindelig indført som en brugerbetaling til en stor fælles pulje, som skal anvendes til fiskepleje og udsætninger af fiskeyngel. Men fisketegnsmidlerne er endt op med at være et stort ta' selv bord for DTU Aqua's biologer, som har fået opgaven med at forvalte de ca. 45 millioner, som lystfiskerne og fritidsfiskerne, hvert år indbetaler, når de løser det lovpligtige fisketegn.

DTU Aqua æder ca. halvdelen af fisketegnsmidlerne til biolog-lønninger, de bogfører det ganske vist som honorarer for rådgivning og konsulentbistand. Men det er jo helt uhørt, at en enkelt gruppe af naturbrugere skal pålægges en særskat, som skal bruges til at finansiere en 30-40 biologer hos DTU Aqua.

DTU Aqua er en statslig forskningsinstitution, som alene bør finansieres af staten, da dens forskning er til gavn for hele samfundet. Og de store grønne erhverv som erhvervsfiskeriet og landbruget er jo ikke pålagt tilsvarende særskatter til DTU Aqua, for deres forskning i fiskebestandenes størrelse, og landbrugets påvirkninger på vandmiljøet.

Når lystfiskerne og fritidsfiskerne bruger af fisketegnsmidlerne til udsætninger og naturgenopretninger, så forsøger de at reparere på nogle af de mange skader, der er begået af samfundet, og af de myndigheder som helt frem til slutningen af 1900-tallet tillod:

  • at der blev udledt og dårligt renset spildevand direkte til åer, søer og havet.
  • at erhvervsfiskerne systematisk overfiskede alle bestandene af fisk.
  • at landbruget skaltede og valtede med naturen, udrettede vandløbene, brugte meget mere kunstgødning end planterne kunne omsætte, og at der blev og forsat bliver anvendt sprøjtegifte, som har skadelige og vidtrækkende konsekvenser for naturen og vandmiljøet.

Og derfor er det komplet urimeligt, at lystfiskerne skal betale DTU Aqua for deres rådgivning, når de med fisketegnsmidlerne forsøger at kompensere for nogle af de skader, som andre har påført vores fælles natur.

Der er også et eller andet riv rav ruskende galt, når DTU Aqua's biologer mener, at fordi der ikke er et naturligt potentiale for ørredudsætninger på Sjælland, så skal der slet ikke, eller kun udsættes ganske få fisk på Sjælland.

Oversat til helt alm. dansk, så betyder det, at da de sjællandske vandløb er i en så dårlig forfatning, at havørrederne ikke kan yngle i dem, så skal der ikke udsættes yngel, som kan kompensere for den manglende naturlige produktion.

På Sjælland og i Københavnsområdet bor der ca. 50.000 lystfiskere og 10.000 fritidsfiskere som løser et statsligt fisketegn, det vil sige, at sjællænderne står for ca. 33% af indbetalingerne til fisketegnet og det er rundt regnet ca. 13-14 mill. kroner.

Men i de sidste ti år, der er der årligt kun brugt under 5% af fisketegnsmidlerne til naturgenopretninger og udsætninger på Sjælland, og 2013 nåede det ned på et absolut lavpunkt, der var andelen nemlig nået helt ned på ca. 3%. (lige omkring 1,5 mill. kroner).

Og nu kan vi så gisne om årsagerne til den åbenlyse skævvridning af fiskeplejen, en af teorierne er, at Danmarks Sportsfiskerforbund har lavet en studehandel med DTU Aqua, som går ud på, at DSf ikke vil komme med protester over, at DTU Aqua snupper halvdelen af fisketegnsmidlerne til biolog lønninger, hvis DTU Aqua til gengæld kommer med nogle biologiske begrundelser som sikrer, at hovedparten af den resterende andel af fisketegnsmidlerne bliver kanaliseret til de dyre lakseprojekter i de vestjyske åer.

En anden teori er, at det handler om regulært snobberi, det ser jo meget flottere ud på en biologs CV, at han i en årrække har arbejdet med et lakseprojekt i en vestjysk å, end at han 'bare' har medvirket ved nogle kystudsætninger på Sjælland. Der er også mange flere biolog arbejdstimer i det førstnævnte projekt-type, derfor kan det også være ren og skær egoisme, hvor biologernes første prioritet er, at bevare deres egne job.

Min konklusion er, at det under alle omstændigheder er unaturligt, at der bor over 50.000 lystfiskere og 10.000 fritidsfiskere på det lille område der hedder Sjælland, og derfor mener jeg, at det er helt ok, at lave nogle unaturlige kystudsætninger, li'som man i mange år har gjort det i forbindelse med Fyns Havørredeldorado. Og på den måde sørge for, at de sjællandske lystfiskere og fritidsfiskere får mulighed for, at fange nogle fisk.

Note: I de 50.000 lystfiskere er ikke medregnet unge under 18 år, og pensionister over 65 år, som ikke skal løse et fisketegn, så det faktiske antal lystfiskere på Sjælland kan sagtens være op mod 100.000 eller 150.000.

© december 2014 Niels Riis Ebbesen